Beskrivelse
En kritisk gennemgang af den seksuelle revolution og dens konsekvenser for nutidens samfund og seksualkultur.
Louise Perry udfordrer den liberale feminismes syn på seksuel frihed og argumenterer for en ny tilgang baseret på værdighed og mådehold.
At slippe fri fra tidligere tiders stive seksuelle normer og uoplyste traditioner lyder umiddelbart som en ren gevinst. Seksualrevolutionen har åbnet dørene for en spændende kombination af erotisk frihed og personlig selvbestemmelse. Men er det virkelig sådan? Louise Perry mener nej. Hun påpeger, at det hverken er muligt eller ønskeligt at gå tilbage til før 1960’ernes seksuelle vaner, men hun kritiserer samtidig den liberale feminismes ubetingede jagt på nydelse og den kolde afmystificering, der præger vores moderne, hyperseksualiserede kultur.
I en verden præget af rå sex, hookup-kultur og konstant tilgængelig porno, hvor alle former for seksuel adfærd er tilladt, og samtykke er det eneste krav, er det ikke kvinderne, der har mest at vinde. I stedet er det en lille gruppe mænd med høj status, der høster fordelene, mens mange kvinder presses til at imødekomme et overvældende mandligt begær.
Perry leverer velovervejede råd til de generationer, der må bære konsekvenserne af denne udvikling. Hun kæmper passioneret for en ny seksualkultur, som bygger på værdighed, dyd og mådehold fremfor amoralsk nydelsessyge.
Denne modige og tankevækkende kritik fra en af de mest interessante yngre feministiske stemmer er et must-read for både mænd og kvinder, der føler sig fremmede over for den ukritiske ortodoksi, som præger vores ultraliberale tidsalder.
Yderligere information
| Oprindelig titel | The Case Against The Sexuak Revolution |
|---|---|
| Serie | Feminisme |
| Forfatter(e) | Louise Perry |
| Kategori | Bøger |
| Genre(r) | Krop Og Sind |
| Forlag | Ellekær |
| Udgivelsesdato | Er udgivet |
| Sprog | Dansk |
| ISBN-13 | 9788792173546 |
| ISBN-10 | 8792173543 |
| Indbinding | Hæftet |
| Udgave | 1 |
| Oplag | 1 |
| Sidetal | 260 |
| Dimensioner | Bredde: 15.5Cm - Højde: 23Cm |
| Genveje | Feminisme - Bøger |
| Tags | Seksualitet, Seksualetik, Opgøret Med Den Seksuelle Revolution, Bøger, Bog |
| GPSR | Produktsikkerhed |