Beskrivelse
En bog om, hvordan tab og sorg ikke kun bringer smerte, men også kan åbne døren til en dybere forståelse af livet og dets eksistentielle vilkår.
En integrativ tilgang til sorg, der samler fysiske, følelsesmæssige, kognitive, sociale og eksistentielle perspektiver.
Livet byder på mange tab, men sorgen, der følger med, indeholder ikke kun smerte og lidelse, den rummer også styrke og mod til at leve videre. Tabets indtræden sætter en forandringsproces i gang inden i os. Skal vi blot lære at bære smerten, eller kan tabet føre til en dybere indsigt i livets væsen, med både det gode og det svære?
I denne bog præsenterer forfatterne en ny, helhedsorienteret forståelse af tab og sorg gennem den integrative procesmodel, som bygger på både ny forskning og allerede eksisterende teorier. Modellen bryder med gamle myter og misforståelser og samler de mange aspekter af sorg i en samlet ramme, hvor sorgen ses som en tilstand med fysiske, følelsesmæssige, kognitive, sociale samt åndelige og eksistentielle dimensioner.
Bogen indeholder også eksistentielle refleksioner og spørgsmål, der kan støtte læseren i at finde vej gennem sorgens landskab. Modellen handler ikke om at give færdige svar på, hvordan man skal sørge, men inviterer til at tænke over og reflektere på egne eksistentielle balancer.
Det er første gang, en bog om sorg tilbyder en så omfattende helhedsforståelse, som kan anvendes bredt på tværs af fagområder og samler sorgens mange facetter, fra det fysiske til det åndelig-eksistentielle.
”Det er begyndelsen på en proces, hvor vi søger at etablere en ny forståelse af tab og sorg omkring dens eksistentielle dimension. Vores hensigt er at åbne forståelsen for de mange discipliner og professioner, der har arbejdet på og med fænomenet sorg i årtier. Vi håber at engagere læseren i denne proces og påbegynde en rejse mod en bedre forståelse af tabets og sorgens betydning og dets transformative potentiale i vores liv.”
- Citat fra bogens forord
Yderligere information
| Serie | Sorg |
|---|---|
| Forfatter(e) | Mai-Britt Guldin Carlo Leget |
| Kategori | Bøger |
| Genre(r) | Krop Og Sind |
| Forlag | Akademisk Forlag |
| Udgivelsesdato | Er udgivet |
| Sprog | Dansk |
| ISBN-13 | 9788750065159 |
| ISBN-10 | 8750065157 |
| Indbinding | Hæftet |
| Udgave | 1 |
| Oplag | 1 |
| Sidetal | 260 |
| Dimensioner | Bredde: 15.2Cm - Højde: 22.5Cm |
| Genveje | Sorg - Bøger |
| Tags | Sorg, Eksistens, Tab, Sorg Og Eksistens, Bøger, Bog |
| GPSR | Produktsikkerhed |