Skal du flytte fra en stor bolig til noget mindre som senior? Denne bog guider dig gennem processen med at pakke minder og liv sammen og starte et nyt kapitel på færre kvadratmeter.
En praktisk og ærlig guide til at downsize boligen og håndtere de svære følelser, der følger med.
Skal du ta' det hele med dig? handler om at skifte fra et stort hjem til en mindre bolig i seniorårene, en beslutning, som mange går og overvejer eller allerede er i gang med. Det kan være en følelsesmæssigt udfordrende proces, fordi huset eller lejligheden rummer så mange dyrebare minder fra fødselsdage, barnedåb og hverdagsliv gennem årene.
Journalist Abelone Glahn og hendes mand, musikeren Peter Abrahamsen, har selv prøvet at flytte fra en 600 m² stor nedlagt landsbyskole på Falster til en 69 m² toværelseslejlighed i København. Deres erfaringer danner grundlag for bogen, som besvarer centrale spørgsmål som:
Bogen tager også fat på de svære samtaler, der kan opstå mellem ægtefæller og mellem voksne børn og forældre, for hvad gør man, hvis der er uenighed om tempoet i flytningen eller om det overhovedet skal ske?
Med både humor og et strejf af vemod giver Abelone Glahn konkrete råd til, hvordan man når frem til et befriende farvel og et glædeligt goddag til en lettere tilværelse, uanset hvor stor den nye bolig er.
Skal du ta' det hele med dig? henvender sig til alle over 50 år, der overvejer at flytte til noget mindre, og ikke mindst til deres voksne børn, som måske skal tage de svære samtaler med forældrene.
Abelone Glahn (f. 1955) er forfatter og kommunikationsrådgiver med mange års erfaring. Hun har skrevet flere bøger for selvstændige og arbejder i stigende grad med emnet seniorliv, som hun selv oplever. Hendes tidligere blog om downsizing og de mange reaktioner fra læsere samt foredrag har inspireret til denne bog.
Yderligere information
| Forfatter(e) | Abelone Glahn |
|---|---|
| Kategori | Bøger |
| Genre(r) | Krop Og Sind |
| Forlag | Frydenlund |
| Udgivelsesdato | Er udgivet |
| Sprog | Dansk |
| ISBN-13 | 9788772165714 |
| ISBN-10 | 8772165715 |
| Indbinding | Hæftet |
| Udgave | 1 |
| Oplag | 2 |
| Sidetal | 255 |
| Dimensioner | Bredde: 16.9Cm - Højde: 24.6Cm |
| Tags | Flytning, Flytte Fra Stort Til Mindre, Fra Hus Til Lejlighed, Ældrebolig, Plejehjem, Pakke Minder Ned, Pakke Sit Liv Ned, Downsize, Downsizing, Flyt I Tide, Skal Du Ta' Det Hele Med Dig?, Bøger, Bog |
| GPSR | Produktsikkerhed |