Beskrivelse
En grundbog i neuroanatomi, der kombinerer teori med kliniske perspektiver og forskning.
En overskuelig og pædagogisk tilgang til centralnervesystemets opbygning og funktion.
Centralnervesystemets anatomi præsenterer en ny og opdateret lærebog inden for neuroanatomi. Udover at introducere de grundlæggende elementer i faget, indeholder bogen tekstbokse, som kobler neuroanatomi til sygdomme, behandlinger og aktuel forskning. Den dækker desuden pensumområder som neuroembryologi, øjets og ørets anatomi samt det autonome nervesystem.
Bogen er kortfattet, letforståelig og rigt illustreret med både tegninger, makroskopiske præparater, mikrofotografier af hjernevæv og rygmarv samt hjernescanninger. Hvert kapitel begynder med et resume og afsluttes med eksamensrelevante spørgsmål, som hjælper den studerende med at teste sin viden.
Den henvender sig primært til medicinstuderende ved landets fire medicinske uddannelser, men anbefales også til odontologistuderende og til de mellemlange sundhedsuddannelser, der ønsker indsigt i de kliniske aspekter af neuroanatomi.
Bogen er skrevet af lektor og ph.d. Martin Fredensborg Rath samt professor emeritus og dr.med. Morten Møller, begge tilknyttet Institut for Neurovidenskab i København.
Yderligere information
| Serie | Anatomi Og Fysiologi |
|---|---|
| Forfatter(e) | Morten Møller Martin Fredensborg Rath |
| Kategori | Bøger |
| Genre(r) | Krop Og Sind |
| Forlag | Fadls Forlag |
| Udgivelsesdato | Er udgivet |
| Sprog | Dansk |
| ISBN-13 | 9788793590502 |
| ISBN-10 | 8793590502 |
| Indbinding | Hardback |
| Udgave | 1 |
| Oplag | 4 |
| Dimensioner | Bredde: 17.5Cm - Højde: 24.7Cm |
| Genveje | Anatomi Og Fysiologi - Bøger |
| Tags | Centralnervesystemets Anatomi, Bøger, Bog |
| GPSR | Produktsikkerhed |