I Skolereformens Kølvand

I SKOLEREFORMENS KØLVAND dykker ned i årene efter skolereformen fra 2014 og giver et unikt indblik i den pædagogiske kampplads, der fulgte. Bogen fungerer som et vidnesbyrd om skolepolitikkens udvikling i denne periode.

En skarp og dramatisk skildring af skolereformens efterspil og de politiske og pædagogiske konflikter, der fulgte.

Thomas Aastrup Rømer, kendt som en af de mest skarpe observatører og kritikere af tidens pædagogik og uddannelse, fortæller her en storslået og intens historie. Han væver forskellige pædagogiske stemmer og samfundets dybtliggende konflikter sammen, mens politikere, organisationer og ideologier bevæger sig ind og ud af fortællingen.

Bogen undersøger særligt den kritiske periode under Merete Riisagers tid som undervisningsminister fra november 2016 til juni 2019, hvor skolereformen blev "justeret". Her bølgede kampen mellem kritik og tilpasning frem og tilbage, og ifølge Rømer nåede den kritiske skolepolitiske bevægelse sit højdepunkt i sensommeren 2018.

Samtidig styrkedes regeringens fokus på digitalisering og økonomisk vækst i efteråret 2018, blandt andet på baggrund af nye forskningsresultater og en øget interesse fra OECD. Dette førte til, at traditionelle humanistiske værdier blev skubbet over mod neurovidenskab, globale læseplaner og psykologi, som blev koblet direkte til evidensbaseret praksis.

Ved starten af 2020 havde den politiske accept af skolereformens rammer fået selskab af en stærk interesse for økonomen James Heckmans arbejde, der forbinder lighed, sociale metoder og økonomisk gevinst. Dette statistisk-økonomiske perspektiv førte ifølge Rømer til, at det pædagogiske sprog blev erstattet af statistiske styringsmodeller.

I SKOLEREFORMENS KØLVAND indeholder også en grundig gennemgang af to markante sager, der optog offentligheden i forbindelse med justeringsdebatten:

• Keld Skovmands kraftfulde kritik af skolereformen
• Erik Schmidt-sagen, som handlede om ytrings- og åndsfrihed i folkeskolen