Færgen

Færgen tager os med på en rejse gennem et moderne liv, der fremstår som et teknologisk mareridt. Historien bruger færgen som en stærk metafor for menneskets overmod og den kolde, maskinelle fremmedgørelse.

En fortælling om teknologi, ungdom og erindring i en verden på kanten af katastrofe.

Færgen, et skib ved navn Atlantvolden, symboliserer en dødsdømt rejse præget af selvdestruktion og en uundgåelig undergang. Navnet refererer til Hitlers tilsyneladende uindtagelige befæstning langs Nordeuropas kyst, hvilket understreger skibets tragiske skæbne. Ombord befinder mandskabet sig i Asien og styrer passagererne digitalt mod en ukendt katastrofe, mens jeg-fortælleren har købt billet til en tre år lang rejse. Heldigvis forlader han færgen i tide, eller måske er det snarere en flugt gennem tid og erindring, en science fiction-agtig genfortælling af tidligere oplevelser.

Rejsen med Færgen bliver derfor ikke en dyster, lukket fortælling om undergang, men en livfuld og energisk tilbagevenden til ungdommens sprudlende og intense verden. Det er en rejse fyldt med rockmusik, kærlighed, en passende dosis alkohol og ikke mindst fortidens stærkt indtagne cigaretter.

Sammen med jeg-fortælleren besøger vi hans ungdomsby Århus, hvor forskellige typer hænger ud på både trendy caféer og beskidte natklubber. Vi følger også med ham på en rejse gennem Europa, til Grækenland og Tyrkiet, med filosoffer i rygsækken og piger i sommerkjoler. Det er en fortælling om blåt hav og sand mellem tæerne.

Thomas Aastrup Rømer debuterer som skønlitterær forfatter med Færgen. Selvom han fortsat ønsker at sige noget om verden, som den var og er, arbejder han her med sprog og erindring på en måde, der adskiller sig fra hans tidligere faglitterære værker.