Paradiset I Nordsjælland

Historien om cistercienserordenen og deres betydning i middelalderens Europa folder sig ud med fokus på Esrum Kloster, et af Nordens mest markante klostre i højmiddelalderen.

Cistercienserne i Esrum: Fra burgundiske rødder til nordisk klosterstolthed

Under ledelse af Bernhard af Clairvaux voksede cistercienserordenen fra en samling klostre i Bourgogne til en magtfaktor, der satte sit præg på Europas politiske landskab i middelalderen. Ordenens medlemmer kom ofte fra samfundets øverste lag og var veluddannede, hvilket gjorde dem populære blandt de herskende klasser, som ønskede at styrke forbindelsen mellem kirke og stat i det nye Europa.

I Esrum satsede cistercienserne stort. Allerede fra starten planlagde de at bygge et storslået klosterkompleks, inspireret af deres moderkloster i Clairvaux. Det lykkedes dem at realisere denne vision, og i højmiddelalderen var Esrum et af de mest betydningsfulde klostre i Norden.

En central del af cisterciensernes liv var at følge Benedikts regel om at kombinere bøn og arbejde. Det betød, at munkene selv dyrkede jorden omkring klosteret og abbediets ejendomme. De skabte haver, krat og fiskerier til selvforsyning. Allerede i 1180’erne havde munkene i Esrum etableret haver, der kunne forsyne nærliggende klostre med frø, stiklinger og podekviste, hvilket gør Esrum til en af Danmarks ældste planteskoler.

Det store arbejde med at bygge klosteret, anlægge haver og vandsystemer gjorde munkene til dygtige landskabs- og havearkitekter. De stræbte efter at skabe et paradis på jord, hvor deres haver blev designet med inspiration fra bibelske fortællinger, især med Edens Have og Guds by Jerusalem som idealer.