Spillet Mellem Ørerne

Golf – The Drive Is In Your Mind

209,95 kr
Forlagets pris 229,00 kr
Du sparer 19,05 kr (8%)
  • blockIkke på lager
  • scheduleLevering: 3-15 hverdage
  • history100 dages returret
Fremragende - 73.380 anmeldelser

Beskrivelse

Drømmer du om at finde mental ro på golfbanen, øge din spilleglæde og sænke dit handicap? Spillet mellem ørerne viser vejen til netop dét ved at fokusere på den mentale træning, som er nøglen til bedre præstationer.

Styrk dit mentale spil og bliv nærværende i hvert slag.

Spillet mellem ørerne er skrevet af golf-coach Lisbeth Bender, der understreger, hvor afgørende den mentale tilstand er for dit fysiske spil. Når du bliver mere til stede og skaber positive følelser, smitter det direkte af på dit golfspil. Som Lisbeth siger: ”Det gælder om at bruge den indvendige side af bolden, det er nemlig der, det sande drive ligger.”

Bogen giver dig redskaber til blandt andet:

  • At rette dit fokus mod det, du ønsker at opnå, fremfor det, du vil undgå.
  • At håndtere de mentale udfordringer, som golfbaner er designet til at skabe, og som kan teste din tålmodighed.
  • At slippe frygten for dårlige slag og øge chancerne for at ramme præcis, hvor du vil.
  • At lægge resultatet og scoren til side og i stedet være fuldt til stede i hvert enkelt slag.

Du får en effektiv 5-trins-strategi til at arbejde med dit mentale spil under hele runden, og de mentale teknikker kan med fordel anvendes uden for golfbanen, i både arbejdslivet og privatlivet, da det er den samme hjerne, du bruger overalt.

Om forfatteren:

Lisbeth Bender er Executive Business Coach og Mental Golf Coach. Hun specialiserer sig i at forbinde golfens verden med personlig og mental udvikling og hjælper dig med at omdanne dine reaktionsmønstre til nye, brugbare strategier, både på golfbanen og i erhvervslivet.

Yderligere information

SerieCoachingGolf
Forfatter(e)Lisbeth Bender
KategoriBøger
Genre(r)Sport Og Fritid
ForlagMellemgaard
UdgivelsesdatoEr udgivet
SprogDansk
Vis mere

Kundernes vurdering

Vores brugere har bedømt Spillet Mellem Ørerne Bog til 4 ud af 5 stjerner baseret på 4 anmeldelser
Bedøm produktet
Anonymt
Desværre ikke noget nyt i denne bog
Anonym
Sproget er unuanceret og kedeligt
Anonym
Lad det være sagt med samme: Bogen ”Spillet mellem ørerne” er ikke en bog i de nyeste og vindende golfteknikker. Du finder ikke et ord om ben- og håndstillinger, valg af jern, pre-shot rutiner eller tilsvarende.

Tværtimod trækker forfatteren en streg i sandet mellem den tekniske træner og den mentale træner. Så efter at have læst bogen ved du at det den tekniske og mentale træning går hånd i hånd i udviklingen af dit golfspil. Og du ved at de tanker du gør dig på banen – lige så vel som det tekniske spil – er afgørende for dit handicap.

For forfatteren og coachen Lisbet Bender har fostret en bog om mental udvikling og træning specielt rettet mod golfspillere.

Bogen giver støtteværktøjer til optimering af golfspillerens ydeevne, fokusering, positive tankestyring og mentale balance på alle dele af golfbanen fra teested over fairway, i rough og bunker eller på greenen til spillet mellem ørerne i klubfællesskabet på 19. hul.

Du lærer at sætte mål, tage ansvar for dine mål, styre din tankegang i en positiv indre dialog omkring processerne i spillet.

Nogle af værktøjerne som bogen uddanner dig i er ”De 5 FFFFF”: Forberedelse, Fyr den af, Feed-forward og Frikvarterer. Her lærer vi at finde mulighederne i næste slag, visualisere slaget, fokusere på følingen i slaget, lære af feed-back og at fokusere på feed-forward: Hvad gør mig endnu bedre?

Herefter tager forfatteren os igennem hele banen: Fra tankesættet ved putting til mulighederne i bunkeren ved at erstatte negative med positive tanker i form af: ”jeg kan ikke” og ”..plejer ikke at kunne” til: At se mulighederne og sætte mål.

Bogen er let læselig med god plads til egne notater i margen.

Den kan bruges som en grønspætternes opslagsværk eller læses fra enden til anden.

Jeg anbefaler at gøre begge dele. For er coaching-teknikken og –tankegangen ukendt for dig giver en komplet læsning af ”Spillet mellem ørerne” dig forståelsen for hvor og hvordan bogens værktøjer kan bruges på banen.

Hvert afsnit opsummeres med tekstboksene ”hvad lærte du her” og hele bogen igennem følges vi af ”Pedro’s” negative og nyttige tanker, der repræsenterer golfspillerens kritiske alter-ego og på en god måde får læseren til at bearbejde indvendinger mod teknikker i bogen.

Herefter er bogen et arbejdsredskab og det mentale arbejde kan begynde lige præcist der, hvor du har dine styrker. For netop arbejdet med styrker frem for svagheder er hovedåren i bogens budskab.

Er du én blandt Danmarks godt 150.000 aktive golfspillere får du med bogen ”Spillet mellem ørerne” din helt egen coach på golfbanen.

Nænsomt guides du gennem alle facetter af golfspillet og alle dele af banen.

Efter endt arbejde står du tilbage med en målrettet og positiv ven mellem ørerne, som har her-og-nu-fokus og altid ser muligheder i spillet. Og det være sig spillet på banen, mellem ørerne i hverdags- eller i erhvervslivet.