Beskrivelse
WEIRD WORKS udforsker, hvordan neurodivergens påvirker arbejdslivet, og hvordan både ledere og medarbejdere kan navigere i denne virkelighed.
En guide til at skabe forståelse og støtte for neurodivergente på arbejdspladsen.
Livet som neurodivergent kan byde på mange udfordringer, især når det kommer til job og karriere. Det kan føles svært at passe ind i de traditionelle rammer og krav, som moderne arbejdspladser stiller. Med den rette ledelse og de rigtige redskaber kan man dog gøre en stor forskel. Men hvordan tager en leder fat på opgaven? Og hvad kan man selv gøre som neurodivergent?
WEIRD WORKS er skrevet til både neurodivergente, deres ledere og alle andre, der arbejder tæt sammen med dem. Bogen kombinerer faglig indsigt med personlige beretninger og belyser både de udfordringer og de fordele, der følger med at have neurodivergente medarbejdere.
Der er heldigvis mange positive sider ved neurodivergens på arbejdspladsen. Når de rette rammer er til stede, kan man undgå stress, overvældelse og udbrændthed, som ellers ofte rammer neurodivergente. Samtidig får man en kollega og medarbejder, der bidrager med unikke perspektiver og styrker.
Marie Kingston er organisationspsykolog med mere end 25 års erfaring inden for ledelse, konsulentarbejde, HR, undervisning og facilitering. Hun arbejder med ledelses- og organisationsudvikling, executive coaching, samt forebyggelse og behandling af stress, herunder coaching af neurodivergente ledere.
Aske Koppel Stræde har en bachelor i International Retail Marketing og underviser i økonomi og IT. Han arbejder som selvstændig strategisk konsulent i krydsfeltet mellem kreativitet, forretning og teknologi. Derudover coacher han både neurodivergente og neurotypiske ledere og medarbejdere i at udnytte styrkerne ved anderledes tænkning. Han er desuden medlem af hovedbestyrelsen i ADHD-foreningen.
Yderligere information
| Serie | AdhdCoachingSelvledelse |
|---|---|
| Forfatter(e) | Marie Kingston Aske Koppel Stræde |
| Kategori | Bøger |
| Genre(r) | Erhverv |
| Forlag | Dansk Psykologisk Forlag |
| Udgivelsesdato | Er udgivet |
| Sprog | Dansk |
| ISBN-13 | 9788771858556 |
| ISBN-10 | 8771858555 |
| Indbinding | Hæftet |
| Udgave | 1 |
| Oplag | 2 |
| Sidetal | 184 |
| Dimensioner | Bredde: 15.6Cm - Højde: 22.5Cm |
| Genveje | Adhd - BøgerCoaching - BøgerSelvledelse - Bøger |
| Tags | Neurodiversitet, Trivsel, Arbejdsliv, Weird Works, Bøger, Bog |
| GPSR | Produktsikkerhed |