Ulvemanden

Ulvemanden er en af Sigmund Freuds mest berømte sygehistorier, hvor han gennem psykoanalyse afdækker dybtliggende årsager til neurotiske lidelser. Historien bygger på en drøm, som patienten havde som barn, og som fører til en forståelse af hans symptomer.

En banebrydende psykoanalytisk behandling af neuroser med fokus på barndommens skjulte minder.

I 1890'erne udviklede Sigmund Freud psykoanalysen som en ny metode til at behandle neurotiske lidelser. Gennem daglige samtaler på en time hjalp han sine patienter med at blive bevidste om de underliggende årsager til deres sygdom og opnå en følelsesmæssig accept af ofte intime og pinlige detaljer, der kom frem undervejs.

Ulvemanden, en russisk godsejersøn, er en af de fem store sygehistorier, Freud publicerede, og den er blandt de mest kendte. Som ung mand søgte han behandling hos Freud for tvangsneurotiske og hysteriske symptomer. Over fire års analyse lykkedes det Freud at spore lidelsens rod tilbage til barndommen.

Alt samles i en drøm, Ulvemanden havde natten før sin fjerde fødselsdag: Seks-syv hvide ulve sidder stille i et træ og stirrer ind ad vinduet, hvor drengen ligger i sin seng. Bag denne drøm gemmer der sig blandt andet en fortrængt erindring om forældrenes samleje.

• Omslagsgrafiker: Ib Jørgensen
• Oversat af: Lars Andersen og Hanne Gesang