Tag med på en skovtur, hvor naturens skjulte svampe åbner op for nye smagsoplevelser i køkkenet. Mellem mos og blade gemmer der sig delikate svampe, som kan forvandle dine retter med dyb umami og spændende aromaer.
En hyldest til svampe og deres alsidige anvendelse i både det salte og søde køkken.
I bogen Smag Naturen, Svampe tager Nina Fay Christensen og Thomas Askov, kendt fra sanketure.dk, dig med på en kulinarisk rejse gennem den danske natur. Som en fortsættelse af deres første bog Smag Naturen fokuserer de her på svampe, der findes i skovbunden, og viser, hvordan de kan forvandles til lækre retter.
Svampene får plads i både det søde og salte køkken, hvor for eksempel blomkålsvamp bliver til sprødt fyld i bao, og svampeduxelles giver nyt liv til selleri i en vegetarisk Wellington. Den nøddeagtige smag fra karljohansvamp bringes også ind i desserter som kager, chokoladecreme og kaffe.
Bogen vækker appetitten på at udforske velkendte råvarer på en ny måde og er perfekt til dig, der elsker at sanke, lave mad eller bare er nysgerrig på, hvad den danske natur kan tilbyde. Den inviterer til at lade skovens smagsoplevelser leve videre i dit køkken længe efter turen er slut.
Yderligere information
| Forfatter(e) | Nina Fay Christensen Thomas Askov |
|---|---|
| Kategori | Bøger |
| Genre(r) | Mad Og Gastronomi |
| Forlag | Helmin Publishing |
| Udgivelsesdato | 29/10/2026 |
| Sprog | Dansk |
| ISBN-13 | 9788785374608 |
| Indbinding | Hardback |
| Udgave | 1 |
| Oplag | 1 |
| Sidetal | 200 |
| Dimensioner | Bredde: 21Cm - Højde: 27Cm |
| Tags | Smag Naturen, Bøger, Bog |
| GPSR | Produktsikkerhed |