Beskrivelse
En fortælling om frøken Kristine Marie Jensen, en markant kvinde bag Danmarks mest berømte kogebog og en nøglefigur i udviklingen af dansk madkultur.
Et portræt af en pioner, der banede vejen for moderne madlavning og kvindelig selvstændighed i det tidlige 1900-tal.
FRØKEN KRISTINE MARIE JENSEN (1858-1923) levede som ugift husbestyrerinde, men hendes liv rummer meget mere end blot denne titel. Hun blev et symbol og et begreb i Danmark som forfatteren af landets mest kendte kogebog, en aktiv madskribent i aviser og ugeblade, samt en trofast husbestyrerinde og reserve-mor i den københavnske borgerskabsfamilie Melchior. Hun støttede blandt andet familiens yngste søn, Lauritz, økonomisk i hans begyndende karriere som operasanger.
Da frøken Jensen blev moderne skildrer en tid, der lagde grunden til den moderne danske madkultur, og fortæller om en kvinde, der på forbilledlig vis forenede sine mange roller. Hun trådte ud af de traditionelle rammer og indtog en plads i Københavns forlags-, medie- og erhvervsliv, hvor hun opbyggede en livslang karriere som madskribent.
Forfatteren HELLE JUHL er freelancejournalist, foredragsholder og forfatter til flere bøger om husbestyrerinder, husmødre og livet på landet.
Yderligere information
| Serie | Kogebøger |
|---|---|
| Forfatter(e) | Helle Juhl |
| Kategori | Bøger |
| Genre(r) | Kunst Og Kultur |
| Forlag | Lindhardt Og Ringhof |
| Udgivelsesdato | Er udgivet |
| Sprog | Dansk |
| ISBN-13 | 9788711914922 |
| ISBN-10 | 8711914920 |
| Indbinding | Hæftet |
| Udgave | 2 |
| Oplag | 1 |
| Sidetal | 208 |
| Dimensioner | Bredde: 19.8Cm - Højde: 20.2Cm |
| Genveje | Kogebøger - Bøger |
| Tags | Da Frøken Jensen Blev Moderne, Bøger, Bog |
| GPSR | Produktsikkerhed |