Relationer I Organisationer

En Verden Til Forskel. 2. Udgave

429,95 kr
  • local_shippingVaren er på lager
  • scheduleLevering: 1-3 hverdage
  • history100 dages returret
Fremragende - 74.391 anmeldelser

Beskrivelse

RELATIONER I ORGANISATIONER er Danmarks første bog, der med udgangspunkt i socialkonstruktionisme viser, hvordan ledelse og organisationsudvikling kan praktiseres gennem systemiske, anerkendende og narrative metoder. Bogen illustrerer dette med mange cases, som præsenterer begivenheder fra flere vinkler.

En bog der udforsker, hvordan nye antagelser kan åbne op for større handlefrihed og styrke relationer i organisationer.

RELATIONER I ORGANISATIONER afdækker, hvordan en række grundlæggende antagelser kan føre til begrænsninger for organisationsmedlemmer, der indsnævrer deres mulighed for handling og forhindrer dem i at skabe den sociale verden, de ønsker. Disse uhensigtsmæssige antagelser gemmer sig ofte i daglig kommunikation og i de gængse metoder til personlig udvikling, konfliktløsning og problemanalyse.

Bogen peger på nye måder at tænke på, som kan udvide handlemulighederne, styrke forbindelserne mellem mennesker og fremme en etik baseret på relationer.

Den anden udgave indeholder et nyt forord, hvor Gitte Haslebo sætter bogens temaer ind i et bredere samfundsmæssigt perspektiv, samt et nyt kapitel, der især henvender sig til ledere. Derudover er litteraturlisten opdateret med relevant ny viden.

RELATIONER I ORGANISATIONER er et væsentligt værk inden for ledelses- og organisationslitteraturen, som har haft stor betydning for mange generationer af ledere, medarbejdere, konsulenter og studerende. Den er blandt de mest anvendte bøger på leder- og konsulentuddannelser og henvender sig til alle, der arbejder med læring og udvikling i organisationer, herunder ledere, medarbejdere, tillidsvalgte samt interne og eksterne konsulenter.

"Bogen er (...) inspireret af innovative og banebrydende systemiske og socialkonstruktionistiske tænkere, som radikalt har brudt med tidligere, modernistisk præget tænkning (...) På fornem vis har Gitte Haslebo med denne bog formået at forene idéer fra disse og beslægtede forfattere i en elegant og tilgængelig syntese og har koblet dem til praksis i en dansk kontekst (...) Gitte Haslebo har været en af pionererne i Danmark med hensyn til at udbrede og videreudvikle disse idéer i praksis og har inspireret ledere, konsulenter og undervisere landet over.", Lone Hersted, ph.d. i relationel ledelse, underviser og forsker ved Aalborg Universitet

Forfatteren, Gitte Haslebo, er organisationspsykologisk konsulent, sparringspartner og coach for ledere samt foredragsholder. Hun er grundlægger af konsulentfirmaet Haslebo & Partnere, som siden 1991 har arbejdet med systemiske, anerkendende og narrative tilgange til ledelse og organisationsudvikling i både offentlige og private virksomheder.

Yderligere information

SerieErhvervspsykologiserienSocialkonstruktionisme
Forfatter(e)Gitte Haslebo
KategoriBøger
Genre(r)Erhverv
ForlagDansk Psykologisk Forlag
UdgivelsesdatoEr udgivet
SprogDansk
Vis mere

Kundernes vurdering

Vores brugere har bedømt Relationer I Organisationer Bog til 5 ud af 5 stjerner baseret på 1 anmeldelse
Bedøm produktet