Guds Eget Køkken

269,95 kr
Forlagets pris 349,95 kr
Du sparer 80,00 kr (23%)
  • local_shippingVaren er på lager
  • scheduleLevering: 1-3 hverdage
  • history100 dages returret
Fremragende - 73.364 anmeldelser

Beskrivelse

En kærlig hyldest til det italienske køkken med autentiske opskrifter, som de laves af Mamma i Italien. En bog, der bringer madens magi og nostalgi til live.

En passioneret rejse gennem Italiens madtraditioner og familieretter

Eva Ravnbøl deler i denne smukke kogebog klassiske retter fra Italien, Guds eget køkken, præcis som Mamma laver dem, og som hun selv har lært fra sin egen Mamma. I Italien findes der nemlig faste regler for madlavningen, som ikke må brydes, og det understreges af, hvordan en fejlagtig opskrift på pasta alla carbonara i New York Times blev en stor skandale og prydede forsiden af flere italienske aviser.

For italienerne er mad mere end bare mad; det er nostalgi, samvær og tryghed i en verden, hvor ikke alt altid går som planlagt. Eva Ravnbøl, der har boet i Rom siden 1990, har samlet sine egne yndlingsretter sammen med opskrifter fra venner og familie, med fokus på det romerske og toscanske køkken, men også fra Napoli, Puglia og andre regioner, hun har oplevet gennem sine smagsløg.

Bogen er krydret med små historier og anekdoter om maden, stederne, menneskene og den ægte italienske madglæde. Et godt eksempel er ordet "compagnia", der betyder selskab, men bogstaveligt oversat "con pane", med brød, og det illustrerer, hvordan mad og livet handler om at mødes og dele måltider. Som filminstruktøren Federico Fellini sagde: livet består af pasta og magi, og uden pasta er det ikke et liv, en holdning Eva deler.

Med masser af peperoncino og passion er denne kogebog fyldt med flotte, indbydende billeder, der vækker drømmen om Italien til live. Det er en stor kærlighedserklæring til italiensk madkultur, til Cucina Divina.

Eva Ravnbøl er journalist og TV2’s korrespondent i Italien. Hun har tidligere udgivet kogebogen Min italienske drøm og udgav i 2022 bestselleren Gud er Italiener.

Yderligere information

SerieGuds Eget KøkkenKogebøger
Forfatter(e)Eva Ravnbøl
KategoriBøger
Genre(r)Mad Og Gastronomi
ForlagLindhardt Og Ringhof
UdgivelsesdatoEr udgivet
SprogDansk
Vis mere

Kundernes vurdering

Vores brugere har bedømt Guds Eget Køkken Bog til 5 ud af 5 stjerner baseret på 10 anmeldelser
Bedøm produktet
Anonym
Dejlig bog med interessante beskrivelser og spændende opskrifter. En bog man hygger sig med.
Paul Lysholdt
Det står helt præcist på bagsiden: "Denne bog er en kærlighedserklæring til italiensk mad og madkultur. Den er fyldt med klassiske opskrifter, lidenskabelige kokke og personlige historier fra Guds eget køkken."

Jeg blev revet med fra forordet. Eva Ravnbøls (ER) kærlighed og lidenskab lyser ud af hver side, og det er en fornøjelse at læse om:
Bella & brutta figura – om korrekt adfærd i forbindelse med mad og drikke
Guds eget køkken – hvor ER afgrænser sine opskrifter, hun er specielt inspireret af det romerske, toskanske og napolitanske køkken
Kvarterer i Rom - som handler om Centro storico og Piazza del Popolo, samt bageren, pølse- og ostehandlen, vinhandlen og slagteren
De italienske måltider – morgenmad, frokost og aftensmad samt ikke mindst søndagsfrokosten
Kaffe i Italien – med fokus på espressoens betydning som noget, man mødes om
Aperitivo – om det man kan få før middagen
Antipasti – startende med Bruschetta og bogens første opskrift (på side 53 😊) og omtalen af artiskokkongen Carlo, en af de mange ildsjæle, som bogen omtaler, der skaber grundlaget for de guddommelige måltider, ved at arbejde kompromisløst for den allerbedste kvalitet af deres produkter
Primi – som starter med pastaloven, hvor første paragraf indledes: ”Pasta er en selvstændig ret. En såkaldt primo. Første del af hovedmåltidet. Aldrig tilbehør.”
Zuppe & Minestre – om supper
Secondi – kylling, kødboller, oksefilet, lam, pighvar, saltimbocca, oksetyksteg. Samt contorno (tilbehør)
Dolci - chokoladekage, tiramisù, caprese-kage med klementiner, semifreddo al torrone
Og pludselig er man ved fortegnelsen over opskrifter på italiensk og på dansk.

Jeg kan afsløre, at jeg har læst alle opskrifter grundigt, og jeg har lovet mig selv og Kirsten at afprøve nogen af dem, men jeg har ikke afprøvet en eneste endnu.

Jeg har nydt at læse bogen, men har trukket nydelsen over flere dage, simpelthen fordi den er så velskreven, underholdende og lærerig, at det ville være synd bare at læse den i et stræk.

Jeg elsker alle historierne om ER’s familie og ”familie”, hvor sidstnævnte dækker vidt over næsten-familie, venner, bekendte, leverandører – en skare af mennesker som sammen har bidraget til at Cucina Divina har fået den form og det indhold, den har.

Guds eget køkken er en kærlighedserklæring til et køkken, som kompromisløst satser på kvalitet, omhu, passion, at bruge den tid, det tager – og samlet skabe grundlaget for fællesskaber med måltidet og samværet som det samlende punkt.

Nyd den som en introduktion til Italien og italiensk madkultur, med spændende opskrifter inklusive mange klassikere, små portrætter af spændende producenter og ellers bare en begejstret fortælling om Eva Ravnbøl og hendes begejstring for Italien, som hun formidler læseværdigt og med smittende kærlighed.
Alice Andersen
En meget fin bog om Italiensk mad,
Kultur med varme.
Helle Hansen
Som altid : en fornøjelse at handle hos jer.
Grete Westh
Grim forside.
Bogen er hyggelig, og opskrifterne tro mod italiens køkken, jeg er meget tilfreds med mit køb.
Birgit Jessen-Petersen
Vidunderlig bog som jeg har givet til flere madantusiaster med stor glæde
Birgit Høj
Smuk bog, men desværre meget beskadiget, da jeg modtog den. Desværre var det meget besværligt for mig at sende den retur. Og indpakningen var så ødelagt, så jeg ikke kunne bruge den til at returnere bogen i. Derfor opgav jeg at sende den retur. Så nu har jeg en dejlig bog, men ikke pæn nok til at stå fremme.