Dansen Med Dyrene

199,95 kr
Forlagets pris 249,95 kr
Du sparer 50,00 kr (20%)
  • local_shippingVaren er på lager
  • scheduleLevering: 1-3 hverdage
  • history100 dages returret
Fremragende - 73.897 anmeldelser

Beskrivelse

En bog, der udforsker de tre dyr, slangen, hanen og grisen, som symboler på lidelse i buddhismen, og hvordan vi kan arbejde med dem i en moderne kontekst.

En moderne tilgang til buddhistisk filosofi med fokus på personlig udvikling og indre frihed.

I buddhistisk tænkning står slangen, hanen og grisen for henholdsvis had, begær og uvidenhed, de tre grundlæggende årsager til lidelse. Denne bog tager udgangspunkt i disse symboler og omsætter dem til et sprog og en praksis, der giver mening for nutidens vestlige læsere, som ønsker at bidrage til en bedre verden.

Dyrene manifesterer sig ikke blot i vores personlige og sociale liv, men også i det spirituelle felt. Ved at konfrontere og arbejde med disse sider kan du frigøre dig selv og finde større glæde. Bogen giver dig derfor konkrete redskaber og øvelser, der støtter denne proces.

Dansen med dyrene inviterer dig til at lære de udfordrende aspekter af menneskets personlighed at kende og arbejde med dem, så du kan opnå større frihed. Den giver inspiration til nye erkendelser, som er særligt relevante i vores tid.

Bogen er det andet bind i serien DugDråbeVejen, som samler essensen af Anne Sophie Jørgensens undervisning. Hvert bind tager fat på et centralt tema og sætter det i forbindelse med samfundets, kulturens og tidens udfordringer.

Yderligere information

SerieMeditationSpiritualitetYoga
Forfatter(e)Anne Sophie Jørgensen
KategoriBøger
Genre(r)Krop Og Sind
ForlagFrydenlund
UdgivelsesdatoEr udgivet
SprogDansk
Vis mere

Kundernes vurdering

Vores brugere har bedømt Dansen Med Dyrene Bog til 5 ud af 5 stjerner baseret på 7 anmeldelser
Bedøm produktet
Cornelia
Denne bog kan varmt anbefales til alle, som vil dybere med deres meditation eller selvudvikling. I et let tilgængeligt og enkelt sprog beskrives dybe sider af mennesket, som vi kan blive fanget ind af, hvis vi ikke er bevidste. Samtidig giver bogen konkret hjælp til at ændre disse mønstre og transformere "de tre dyr" til ressourcer og styrker.
Dorte
Dansen med Dyrene har gjort mig klogere på mig selv - og på hvordan jeg dag for dag kan befri min bevidsthed lidt mere, bid for bid. Gennem bl.a. personlige beretninger inspirerer bogen til et helt konkret blik på, hvor vi er fanget ind af forældede begrænsninger og mønstre og vigtigst af alt, hvordan vi gennem en kærlig og bevidst tilgang kan slippe fri af disse. Bogen er relevant for mennesker, som vil et spadestik dybere i arbejdet med sig selv og inviterer til en humoristisk tilgang til nogle af de hårdnakkede knaster, vi selv og vores medmennesker lider under. Hvis denne bogs visdom blev mere udbredt, ville samværet med andre mennesker uden tvivl blive mere ligeværdigt, ukompliceret og glædeligt. Så opfordringen herfra skal lyde: Læs, læs, læs.
Erik
Det her er provokerende læsning - på den gode måde. Bogen er en velskrevet, nutidig, og nede-på-jorden gennemgang af kilderne til den lidelse vi påfører os selv og hinanden. Jeg tror det er svært at læse denne bog, uden at genkende dyrene i sig selv, og i en omverden hvor begær, had og uvidenhed nærmest ophøjes og fremskyndes. Bogen peger også på en vej ud af denne lidelse, på hvordan vi kan transformere dyrene, gøre dem til en styrke. Det starter i os selv, og skyller ud i det kollektive. En vigtig bog.
Ingrid Abildgaard
Dansen med dyrene er en inspirerende bog, hvor man nemt genkender dyrene i andre og-i sig selv. Det er godt at få øje på dem, så man kan arbejde med dem -ofte på en lidt morsom måde. Der er ikke noget tungt over bogen.
Alina
Dansen med dyrene bruger leg og kreativitet til at blive klogere på svære ting i dit liv. At lege med det, der er svært letter livet. Kan varmt anbefales
Miriam
Super god bog, der kan gøre dig meget klogere på dig selv.