Grillmad er ikke kun for sommeren, det er for alle årstider og skaber rammerne om mange hyggelige øjeblikke med familie og venner. Denne bog viser, hvordan du kan gøre grillmåltidet både sundere og mere klimavenligt uden at gå på kompromis med smagen.
En kogebog, der inspirerer til flere grøntsager på grillen og sundere valg i marinader og dressinger.
Grill er blevet en fast del af vores madvaner året rundt og bringer folk sammen til både spontane og planlagte middagsarrangementer. Det er i fællesskabet og nærværet, at grillen virkelig skinner. Selvom grillmad ofte forbindes med mindre sunde valg, kan det sagtens være anderledes, det kræver bare, at man tænker nyt omkring menuen.
Fødevarestyrelsen anbefaler, at vi spiser mindre kød og flere grøntsager, både for vores egen sundheds skyld og for klimaets. Det ønsker EASIS at støtte op om, og derfor har de sammensat denne kogebog, som giver dig inspiration til at fylde grillen med flere grøntsager og samtidig mindske sukker og kalorier i marinader og dressinger.
I bogen finder du 40 opskrifter, der gør det nemt at lave sundere grillmad, uden at du skal gå på kompromis med hverken smag eller kvalitet. Du vil opleve, hvor lækkert det er at vælge magert kød og fisk eller at reducere kødandelen ved at tilsætte flere grøntsager. Samtidig lærer du, hvordan du kan skære ned på sukker og kalorier ved at prøve nye typer dressinger og marinader.
Kogebogen er opdelt i fem sektioner, der dækker hele måltidet: kød, fisk, grønt, tilbehør og desserter. Det betyder, at du kan lave en komplet menu på grillen, der både er let, sund og klimavenlig.
Med denne bog i hånden kan du glæde dig til en grillsæson fyldt med nye, spændende smagsoplevelser, som du kan dele med familie, venner og kolleger til både festlige og afslappede stunder.
Yderligere information
| Serie | Kogebøger |
|---|---|
| Forfatter(e) | Easis A |
| Kategori | Bøger |
| Genre(r) | Mad Og Gastronomi |
| Forlag | Easis |
| Udgivelsesdato | Er udgivet |
| Sprog | Dansk |
| ISBN-13 | 9788797148341 |
| ISBN-10 | 8797148342 |
| Indbinding | Hæftet |
| Udgave | 1 |
| Oplag | 1 |
| Sidetal | 68 |
| Dimensioner | Bredde: 17.1Cm - Højde: 24.6Cm |
| Genveje | Kogebøger - Bøger |
| Tags | Grill, Bøger, Bog |
| GPSR | Produktsikkerhed |