Beskrivelse
En bog med 78 lækre opskrifter, der skåner dine nyrer og samtidig passer på dit hjerte, udviklet i samarbejde med Meyers Madhus.
Nyrevenlig hverdagsmad, der både smager godt og beskytter dine organer.
Dansk hverdagsmad kan være en udfordring for nyrerne, især hvis man ofte spiser færdigretter, saltet og røget pålæg, okse- og svinekød samt bruger meget salt. Det kan føre til ophobning af affaldsstoffer i blodet og dermed øge risikoen for nyresygdomme, som rammer omkring 10-15 % af befolkningen.
Der findes heldigvis en velsmagende måde at spise på, som mindsker mængden af disse skadelige stoffer. Det handler først og fremmest om at øge indtaget af grøntsager, frugt og kostfibre. Udover de velkendte råd skal man også være opmærksom på protein- og saltindholdet i maden, herunder fosfat, som kan gemme sig i tilsyneladende sunde fødevarer som ost, mælk og brød.
Louise Havkrog Salomo, læge og ph.d., sammen med Nikita Misella Hansen, ph.d.-studerende, cand.scient. og klinisk diætist, begge tilknyttet Rigshospitalets nyreafdeling, har netop dokumenteret i et omfattende videnskabeligt studie, at deres nyrevenlige kostkoncept virkelig har effekt. I Ren nydelse deler de principperne bag og præsenterer 78 skønne opskrifter, der kan støtte alle, som ønsker at passe på deres nyrer, og måske også sænke blodtrykket. For blodtryk og nyrefunktion hænger tæt sammen: Højt blodtryk kan skade nyrerne, og nedsat nyrefunktion kan føre til forhøjet blodtryk og øget risiko for hjerte-kar-sygdomme.
”Kosten spiller en afgørende rolle, hvis man vil forebygge eller undgå forværring af nyresygdom. Men det handler om at sammensætte den korrekt. I stedet for strenge restriktioner har vi udviklet Nyrevenlig Hverdagsmad som et ’whole food approach’, der kan nydes af alle. En helt ny type kost, som smager fantastisk, er nem at tilberede, følger årstidernes skiften og føles som et naturligt valg,” forklarer forfatterne. Alle opskrifter er udviklet i tæt samarbejde med kokke fra Meyers Madhus.
Yderligere information
| Serie | Kogebøger |
|---|---|
| Forfatter(e) | Louise Havkrog Salomo Nikita Misella Hansen |
| Kategori | Bøger |
| Genre(r) | Mad Og Gastronomi |
| Forlag | Politikens Forlag |
| Udgivelsesdato | Er udgivet |
| Sprog | Dansk |
| ISBN-13 | 9788740078657 |
| ISBN-10 | 8740078655 |
| Indbinding | Indbundet |
| Udgave | 1 |
| Oplag | 1 |
| Sidetal | 232 |
| Dimensioner | Bredde: 18.5Cm - Højde: 24.8Cm |
| Genveje | Kogebøger - Bøger |
| Tags | Ren Nydelse, Bøger, Bog |
| GPSR | Produktsikkerhed |