Beskrivelse
En inspirerende kogebog fyldt med 45 opskrifter til madlavning over bål, skabt af Jon Lindberg, vinder af DR's Alene i vildmarken 2017.
Madlavning over bål som en oplevelse for hele familien med fokus på naturens smage og samvær.
Jon Lindberg, som i 2017 vandt den første sæson af DR-programmet Alene i vildmarken, har siden dedikeret sit liv til at skabe store naturoplevelser for unge, familier, firmaer og mange andre. Det vigtigste ved enhver tur er ifølge ham samværet omkring bålet og maden, der bliver tilberedt i bålgryden over flammerne.
I Bålkogebogen, smagfulde naturoplevelser for hele familien præsenterer Jon Lindberg sammen med outdoor-kokken Kresten Kronborg 45 nøje udvalgte opskrifter, som er perfekte til mad over bål. Når man alligevel er ude i naturen, er det oplagt at tage på sanketur og tilføre maden ekstra smag med urter, svampe, bær og andre skovens lækkerier. Til hver ret får du derfor også tips til sanking, men alle retterne kan også laves med ingredienser fra supermarkedet.
Bogen henvender sig både til erfarne vandrere og familier, der prøver kræfter med naturen for første gang. Opskrifterne er opdelt efter, hvor meget tid man har til rådighed i naturen, fra ”Det hurtige bål i baghaven” og ”En tur til shelterpladsen” til ”Weekend i vildmarken”. Derudover finder du også opskrifter på gourmet-bålmad og lækre desserter, som kan tilberedes over bålet.
Udover opskrifter deler Jon Lindberg også gode råd om båltænding, forskellige typer bål, outdoor-udstyr og meget mere, så du er godt rustet til dit næste eventyr.
Yderligere information
| Serie | BålmadKogebøger |
|---|---|
| Forfatter(e) | Jon Lindberg |
| Kategori | Bøger |
| Genre(r) | Mad Og Gastronomi |
| Forlag | Turbine |
| Udgivelsesdato | Er udgivet |
| Sprog | Dansk |
| ISBN-13 | 9788740669978 |
| ISBN-10 | 8740669971 |
| Indbinding | Hardback |
| Udgave | 2 |
| Oplag | 2 |
| Sidetal | 178 |
| Dimensioner | Bredde: 19.6Cm - Højde: 26.8Cm |
| Genveje | Bålmad - BøgerKogebøger - Bøger |
| Tags | Bålkogebogen, Bøger, Bog |
| GPSR | Produktsikkerhed |