Beskrivelse
Løg er en af de mest anvendte grøntsager i køkkenet verden over, og de findes i utallige retter uanset kulinarisk tradition. De bruges året rundt og vækker både kærlighed og frustration, og ja, der er grædt mange tårer over dem!
Løgets alsidighed og betydning i køkkenet, en hyldest til en ofte overset grøntsag.
Løg er let tilgængelige og prisvenlige, men de optræder sjældent alene i retterne og står ofte i skyggen af andre grøntsager. Trods deres flotte former, farver og lag på lag af skaller, har løg ikke fået den stjernestatus, de fortjener. Alligevel spiller de en uundværlig rolle i køkkenet med deres brede palet af smagsnuancer og teksturer, fra det søde og syrlige til det bløde og sprøde. Det er imponerende, hvordan en enkelt grøntsag kan tilføre så meget til vores madoplevelser, og uden løg ville mange retter føles langt mere fattige i smag. LØG dækker hele løgfamilien: de gule zittauer-løg, rødløg, store søde salatløg, skalotteløg, forårsløg samt deres nære slægtninge porre, purløg og hvidløg. Bogen er skabt i køkkenet på fincaen Garden of Lemons, der ligger i det bakkede landskab mellem den andalusiske middelhavskyst og Granada, omgivet af citron-, avocado- og olivenlunde.
Om forfatterne
Henrik Vilain og Ingo Schauser er begge uddannet klassiske musikere, Ingo som pianist og fløjtenist, Henrik som organist og dirigent. I 2014 grundlagde de det kulturelle refugium Garden of Lemons syd for Granada, hvor mad og fællesskab omkring bordet står centralt. Som passionerede madentusiaster arbejder de året rundt med at udvikle opskrifter inspireret af de store køkkenhaver på Garden of Lemons. De har tidligere boet flere år i Frankrig og Italien, rejst vidt omkring og givet koncerter verden over, hvor de har oplevet mange forskellige køkkener og traditioner. Under sine musikstudier i Paris arbejdede Henrik desuden på den 2-stjernede Michelin-restaurant Apicius og var i en årrække tilknyttet vinhandlen Kjær & Sommerfeldt i København.
Yderligere information
| Serie | Kogebøger |
|---|---|
| Forfatter(e) | Henrik Vilain Ingo Schauser |
| Kategori | Bøger |
| Genre(r) | Mad Og Gastronomi |
| Forlag | Muusmann Forlag |
| Udgivelsesdato | Er udgivet |
| Sprog | Dansk |
| ISBN-13 | 9788794532990 |
| ISBN-10 | 8794532990 |
| Indbinding | Indbundet |
| Udgave | 1 |
| Oplag | 1 |
| Sidetal | 240 |
| Dimensioner | Bredde: 20.3Cm - Højde: 27Cm |
| Genveje | Kogebøger - Bøger |
| Tags | Kogebog, Kogebøger, Opskrifter, Retter, Grøntsager, Løg, Onion, Middelhavskøkkenet, Spanien, Løg, Bøger, Bog |
| GPSR | Produktsikkerhed |